Ny motorcykelklub i Mølby Lagt online den: 3. august 2024
For lidt over et år siden etablerede den nystiftede motorcykelklub "Ghost Riders" sig i Mølby.
Og de har nu klubhus i Tovskov Essen. Klubben har lejet sig ind hos Agnete Enoch.
Tidligere har bygningen huset amerikanerbilklubben "Route 66" og motorcykelklubben "Highway Men".
De ny lejere har brugt en del tid på at male og renovere, når der er penge til det. Eneste indtægt kommer fra de 5 medlemmers kontingent.
Motorcyklisterne mødes 1-2 gange hver måned.
Der er ikke noget krav om, at man skal have et specielt motorcykelmærke, dog skal det være af typen chopper.
Medlemmerne kommer oprindelig fra Sjælland, Fyn og Jylland.
Interesserede er velkommen til at kigge forbi Tovskov Essen.
Kilde: Ejgil Wind
Der er flyttet en ny motorcykelklub ind i Tovskov Essen
Man skal ikke have et specielt motorcykelmærke, dog skal den være af typen chopper.
|