Fartbumpene er tilbage i Mølby Lagt online den: 26. september 2024
Så gik det lige pludselig hurtigt.
I sidste uge blev der flyttet et par nedløbsbrønde ved den nordlige byport i Mølby.
I tirsdags i denne uge blev der skåret ud i asfalten til de nye bump. Jeg skal hilse og sige at det larmede og rystede i hele hytten, når der kom lastbiler forbi med en lidt for høj fart.
I så i går, onsdag, i løbet af en arbejdsdag blev der først etableret et bump i den nordlige ende af Mølby og over middag blev bumpet etableret i den sydlige ende.
Fartbumpene er blevet markeret med hvide tern, men der mangler fortsat markering af fartbumpene med blivende skilte. Det kommer.
Min umiddelbare oplevelse er at farten er kommet meget længere ned, når bil og lastbiler køre ind i byen i den sydlige ende.
Det bliver spændende at følge effekten over længere tid og farten længere inde i Mølby.
Efter mere end 20 år er bumpene tilbage.
Kilde: Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn
Nedløbsbrønde flyttes så der bliver plads til de længere fartbump
Der er skåret ud i asfalten til de nye fartbump
Nyt fartbump i den nordlige ende af Mølby
Bumpene er langt fra så voldsomme som de tidligere
De laver fartbumpet i en vejside ad gangen
Nyt fartbump markeret med hvide tern
|