Veteranpløjning
Lagt online den: 9. oktober 2024

Den 14 september deltog jeg i veteranpløjning hos Inge og Andreas Hansen, Andreasmindevej 2, Mårbæk, Løgumkloster. Normalt skulle jeg kun have deltaget i hyggepløjning om eftermiddagen, men 2 dage før blev jeg opfordret til, at deltage i konkurrencen med henblik på udtagelse til D.M. konkurrencen ved Grindsted d. 26 oktober. Jeg havde ikke p.g.a. vejret ikke haft ploven i jorden og måtte lige slibe forplovene blanke.På trods af min rygskade, lange stubbe og ukrudt kvalificerede jeg mig alligevel til D.M. Det bliver også en personlig afslutning for mig. Andreas Hansen som har lagt marker til i 25 år stopper også. Der kommer en ny ledelse og andre pløjere på en ny adresse. Derfor går ploven definitivt på museum, og jeg afslutter en aktiv karriere fra 1960 til 70, og igen fra 2015 til 24. Det har været en oplevelse med skuffelser og glæder, men med et gensyn af tidligere konkurrenter også fra ungdommen. På trods af min afslutning stiler jeg efter en høj placering, som jeg tidligere har opnået ved D.M.

Venlig hilsen
Henning Toftegård

Foto: Hans Kisendal