Sporarbejde på MTB-spor i Stursbøl Plantage
Lagt online den: 2. juli 2025

Tilbage i marts i år nedlagde Jels Cykelsport sig selv. I den forbindelse er MTB-sporet i Stursbøl Plantage blevet overtaget af Mudeaters fra Vejen. Mudeaters er en af Sydjyllands største mountainbike-klubber med over 250 medlemmer.

Der er blevet afholdt møde med Naturstyrelsen omkring planer for sporet. Naturstyrelsen ønsker at adskille brugerne, så vandrere og MTB-rytter får hver deres spor. Det betyder at der skal laves nye MTB-spor, der forbinder de eksisterende.

Sporet der etableres er fortsat gennemgående blåt hele vejen rundt evt krydret med mindre røde tilvalg. På kortet kan I se de 5 nye stykker vi pt tænker på at etablere hvoraf vi håber del 1-3 kan blive færdige i år. Del 2 er den længste og forbinder sporets nuværende 2. del med den mindre kendte 3 del.

Der arbejdes på at give sporene nye navne taget fra den nordiske mytologi for at koble sporet til Jels og vikingetiden:

Konkret starter sporet i Midgaard, menneskenes rige, kører over regnbuen Bifrost til Asgaard som er gudernes rige. Jotunheim er jætternes hjemsted med en barsk natur og høje fjelde (det meste kuperede sted på sporet), og Niflheim er tågeverdenen, en mørk og kold region (inde imellem Tujaerne). Afslutningen er Ragnarock og Thors Hammer (det nye stykke vi skal lave i Juli) er bare et godt segment navn.

Meget konkret afholdes der spordag tirsdag, d. 15. juli kl. 15.00. Der afsluttes med noget lækkert aftensmad. Mødestedet er på Stursbølvej inde i Stursbøl Plantage, se kyrdset på billede 2 nedenfor. Man kommer nemmest herind på cykel fra pladsen ud for enden af Stursbølvej ved Klovtoftvej.

Hvis du har tid og lyst til at give en hånd, så tilmeld dig via Facebook-begivenheden Spordag Stursbøl Thors Hammer.

Kilde: Facebook-gruppen for Stursbøl MTB spor


MTB-sporet i Stursbøl Plantage


Planer for MTB-sporet i Stursbøl Plantage


Mødestedet for spordagen d. 15. juli er markeret med pink kryds