Fernisering af interaktiv kunstinstallation på OLA
Lagt online den: 20. oktober 2025

Dette er jeres invitation til Fernisering, interaktiv kunstinstallation ved Oksenvads Landdistrikts Aktivitetscenter.

Landsbyforeningen har givet frie hænder til to lokale kunstnere, som har grebet udfordringen med at få noget kreativt og socialt ud af et stort ubrugt rum under taget på vores aktivitetscenter (OLA).

Vi håber, at I har lyst til at se den forvandling som Heidi Folmer & Malene Tranholm har formået at skabe.

Det er virkeligt et forbillede, som mange kan gribe for at få noget helt exceptionelt ud af et ubenyttet rum til glæde for lokalområdet.

Der er fernisering, tirsdag, d. 28. oktober kl. 15-18 på Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter, hvor I har mulighed for at opleve kunstinstallationen ved selvsyn. Landsbyforeningen byder på kaffe, te og tærte samt bobler og kransekage.

Vi håber at I kan finde tid til at komme ned i gear og ind i leg og måske finde lidt inspiration. I finder installationen på Øster Lindetvej 5, Oksenvad, 6560 Sommersted.

Tilmelding senest d. 27/10 til UdstillingOLA@gmail.com eller på tlf. 29371486 / 52647134.

Kilde: Heidi Folmer, Malene Tranholm og Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn


Kunstinstallation på OLA


Billet til kunstinstallation