Lys ved Mølledammen Lagt online den: 23. november 2025
I forbindelse med borgerbudgetteringen i år blev der søgt om midler til lystræer.
Landsbyforeningen har købt lyskæder til tre træer. Nu er det første træ blevet færdigt.
Tag et smut ned forbi Mølledammen i Mølby og nyd det flotte lystræ, der er blevet etableret her.
Landsbyforeningen arbejdede på træet i fredags i det flottest vindstille solskinvejr. Men desværre blev vi ikke helt færdige. De sidste par lyskæder jkom på plads i dag. Vejret var dog noget koldere i dag.
Tusind tak til Henrik Petersen fra Svend Petersen ApS, elektrikeren i Sommersted, for at låne os hans lastbil med lift. Uden den var vi ikke kommet i mål.
Vi håber, at I også påskønner lystræet.
Som sagt har vi kæder til to træer mere. Dem vil vi gerne have placeret i Oksenvad og Ørsted. Har du et godt bud på et træ, vi kan bruge, så tag gerne kontakt til en fra bestyrelsen i landsbyfopreningen
Kilde: Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn






|