Gentagelse: Vil du være med til at forny vores julearrangement?
Lagt online den: 23. november 2025

For en måned siden, efterlyste vi nye kræfter til at arrangere vores juletræsfest.

Desværre har ingen endnu meldt sig. Vi gentager derfor efterlysningen:

Vi søger nogen, der har lyst til at fornye vores juletræsfest. Tidligere har dette oftest været familier med mindre børn, men det er bestemt ikke et krav.

I har helt frie tøjler mht. arrangementet. Det kan f.eks. placeres om eftermiddagen i stedet for om aftenen og måske serveres der æbleskiver i stedet for en stor middag.

Juletræet er der styr på, hvis det skal bruges.

Findes der ikke nogle nye kræfter inden d. 1. december, aflyses årets juletræsfest.

Man kan henvende sig til aktivitetsudvalget, hvis man ønsker at være med i juletræsudvalget. Vi hjælper gerne med sparring og koordinering.

Aktivitetsudvalget består af:
- Birthe: 60634283
- Hanne: 26802855
- Hella: 25667561
- Herdis: 28256655
- Rita: 30954805

Kilde: Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn