Om Jagtforeningen Oksenvad Præsteskovs Jagtforening har jagtretten i den 78 ha. store Præsteskov, som ejes af Oksenvad kirke.
For at blive fuldgyldigt medlem af foreningen skal man have gyldigt jagttegn og bo i Oksenvad kirkesogn. Såfremt et medlem fraflytter sognet og forbliver medlem, kan vedkommende forblive fuldgyldigt medlem ved at løse sognebånd
Normalt afvikles der 2 årlige fællesjagter. Hvert medlem kan invitere to gæster med på hver klapjagt.
Som en del af lejeaftalen med Oksenvad Menighedsråd udføres hvert år nyplantning i Præsteskoven. Både i form af vildtplanter og løv- og nåletræer. Foreningen arrangerer flugtskydning som optakt til jagtsæsonen i efteråret. Og i samarbejde med naboforeninger arrangeres foredrag o.l.
Oksenvad Præsteskovs Jagtforening er medlem af Danmarks Jægerforbund.
Stiftet år: 1949 Antal medlemmer: 30
Bestyrelsen: Jørgen Seeberg (formand) Jan Tonnesen (kasserer) Karl Hansen (sekretær) Poul Bundgård Asger Nissen
Generalforsamling: Februar - OSA
Årligt kontingent: 150 kroner (2010) - 75 kr. pr. jagt for inviterede gæster. |