6,4 millioner
til Nørreå projektet

NoerreAaenGenopret27Juni2002AGL.jpg (9930 bytes)
Anne Grethe Lindholm fra Sønderjyllands Amt,
Vandløbsafdelingen, præsenterer projektet.

Mølby den 27. juni 2002
Sønderjyllands Amts første offentlige møde om naturgenopretningsprojektet for Nørreåen ved Mølby tiltrak sig stor opmærksomhed. Hele 5 personer fra amtet og København var mødt frem for at fortælle om projektet.
Hvis lodsejerne ellers kan blive enige om jordfordelingen og erstatningsstørrelser, så venter der 3,9 miil. kr. i erstatninger excl. handelsomkostninger. Så det ser ud til, at projekter bliver en realitet.
Jordfordeling
Og lodsejerne har selv fået stor indflydelse på en evt. jordfordeling, da Evald Nielsen, Kjeld Holm og Hans Kock (alle fra Oksenvad) sammen med Jens Peter Aggesen fra Maugstrup og Alfred Jensen fra Lerte blev valgt til et lodsejerudvalg.
Amtet har pt. opkøbt 56 ha. jord som erstatningsjord, og lodsejerne har forlods afgivet ønske om 62 ha.
122 ha berøres
Projektområdet omfatter 122 ha på en 6,5 km strækning startende 1 km fra Haderslev-Jels vejen og sluttende ved Slevad bro. Der foretages dog kun regulering af åforløbet fra jernbanebroen til broen over amtsvejen i Mølby (ca. 1,3 km snoes til 2,1 km). På vestsiden skal naturen selv medvirke ved at vandstanden hæves i den østlige del og grødeskæringen ophører.
Prisen er 6,4 mill.
Omkostninger til anlæg og projektering løber op i ca. 2,5 mill. kr., så de samlede omkostninger lander på 6,4 mill. kr. Resultatet af projektet er iflg. beregningerne, at der hvert år udledes 40 ton mindre kvælstof til åløbet og dermed til vadehavet i vest. Tidsplanen for projektet fortæller, at anlægsarbejdet kan udføres i oktober/november 2003.
Mølledammen
Projektet gennemføres inden for rammerne af Vandmiljøplan II, men Landsbyforening for Oksenvad og Omegn har fået lovning på, at der tilføres vand til reetablering af Mølledammen. Og amtet vil sammen med kommunen og Landsbyforeningen parallelt arbejde tæt sammen om Mølledamsprojektet, lovede Anne Grethe Lindholm. Det er muligt at lade vandet flyde gennem det gamle rør under amtsvejen, således at "Mølby kanalen" også forsynes med vand.
Ligeledes arbejdes der med planer om stisystemer i relation til de to projekter.

- Vi ved, at I synes det har været en træg proces, men der er arbejdet ihærdigt med projektet, og der er nået en stor milepæl i dag. Og næste år kommer der til at ske meget, sagde A. G. Lindholm afslutningsmæssigt.

NoerreAaenGenopret27Juni2002Deltagerne.jpg (22421 bytes)
Der kom langt flere end forventet til mødet.
Her et udsnit af deltagerne.
Ca. 60 personer deltog.


Artiklel februar 2002
Artikel februar 1999

NoerreAaenGenopret27Juni2002SA.jpg (11862 bytes)
Peter Højmark (jordford. Kbh.),
Annette Andersen (sagsbehandler SA),
Anne Grethe Lindholm (projektleder SA).
Og uden for lyskeglen
Jens Andresen (fm. Tekn. & Miljø SA) og
Karl Åge Eskildsen (jordford. Tønder).
Vagn Madsen (jordbrugskommissionen)
ikke med på billedet.

Tilbage til forside