November 2000

Hits989900Mini.gif (1417 bytes)
25/11-2000
Hits !
Oksenvad har nu været på nettet i 32 måneder (siden 25. marts 1998). Og det er tydeligt, at mange husstanden i perioden har fået adgang til Internettet. I 1998 var der gennemsnitligt 400 besøg pr. måned. I 1999 var tallet 560, og i de første 11 måneder af 2000 bliver gennemsnittet 890 (se graf til venstre). I de seneste 3 måneder er dette tal yderligere øget til 960.
Se udviklingen måned for måned.
Gaestebog.JPG (5605 bytes)
19/11-2000
Liv i Odsherred
Der er nu fundet de første spæde tegn på, at der også lever folk i det nordvestlige hjørne af Sjælland. I hvert fald er der fra de kanter sendt en hilsen i Landsbyforeningens gæstebog. Nærmere betegnet fra Niels' kone Ingerlise Wittrup Larsen - med stor sandsynlighed en "gammel" Mølby beboer.
Pokal.jpg (3193 bytes)
18/11-2000
Flere kandidater efterlyses
Selvom det endnu er 3 måneder til, at den nye forskønnelsespris 2001 skal uddeles, så vil Landsbyforeningen gerne have flere forslag. Indtil videre er der jo kun kommet dette ene fra Mølby. Der må gerne være flere kandidater fra samme landsby, men selvfølgelig ønsker vi også forslag fra Lerte, Ørsted, Stursbøl og Oksenvad.
Vi ved jo, at husene findes....
Blomster.gif (6153 bytes)
18/11-2000
Kurser i snedkerværkstedet
"Kulturformidling Ørsted", som er et samarbejde mellem Kirsebærhaven og lokale beboere, starter det første af 3 kurser i dag.
Det er "Vi arbejder med ler". Senere følger "Blomsterbinding efter årstiden" og "Papirklip efter årstiden". Det hele foregår på Vestergyden 3 - i det tidligere snedkerværksted.
Se mere om arrangementerne i Aktivitetskalenderen.
MenighedChristineMini.jpg (5268 bytes)
14/11-2000
Fin stemmeprocent i Oksenvad
Optælling af stemmerne ved menighedsrådsvalget i Oksenvad er afsluttet, og stemmeprocenten var højere end for 4 år siden.
Der var genvalg til alle 3 genopstillede kandidater, mens der kom 3 nye i rådet.
Christine Work (billedet) fra Oksenvad blev stemmesluger med 37 personlige stemmer.
Se resultatet af valget.
Snailmail.gif (6113 bytes)
10/11-2000
Snailmail fra Spanien
I dag fik redaktøren en e-mail. Men tilsyneladende er Internettet ikke særlig hurtigt i Spanien, da mailen var dateret 25/08-2000. Men pyt med det, her er hvad der stod:
- Vi har fået ny adresse, da vi er flyttet til Granada, Spanien.
Vi er flyttet, fordi Karin har fået kontrakt med håndboldklubben Granada 74. Jeg har fået arbejde som instruktør i et motionscenter fra d. 15/9, så indtil videre ligger jeg ved poolen og daser.
Hilsen Flemming Rosenberg.
OksenvadKirkeMini.jpg (3143 bytes)
07/11-2000
Valg om en uge
I
dag er der præsidentvalg i USA, men om en uge går Oksenvad Sogns borgere også til valgurnen - i Oksenvad Aktivitetscenter.
Som bekendt skal der vælges et nyt menighedsråd, hvor det bliver muligt at vælge blandt 8 personer opstillet på to lister.
De opstillede kandidater runddeler i den kommende weekend en præsentationsfolder.
Således ser kandidaterne ud.
Globe.gif (2512 bytes)
07/11-2000
Netcafé med hjemmeside
S
øren Løbner gør opmærksom på, at Sommersteds nye netcafé, som er etableret i det tidligere posthus, nu er kommet på nettet med egen hjemmeside.
Og selvfølgelig skal de have et link fra Oksenvad. Siden findes på adressen www.s-n-c.subnet.dk.
ForskPris2001ForslagErlingMini.jpg (2982 bytes)
04/11-2000
Første kandidat til pris
Landsbyforeningen har nu modtaget det første forslag til forskønnelsesprisen 2001:
- Vi på Tovskovvej 3 har nu i ca. 3 år fulgt Kirsten og Erling's ihærdige arbejder omkring istandsættelsen af Tovskovvej 8 (totalrenovering, såvel udvendig som indvendig). Vi synes, resultatet er blevet utroligt flot og mener bestemt, de har fortjent forskønnelsesprisen.
Mvh. Jan Tonnesen og Joan Silberbauer
SysselklubNissefarMini.jpg (2870 bytes)
04/11-2000
Nissernes vagtparade
Æ Sysselklub afsluttede torsdag aften årets nissekursus. De 7 kursister fik et fint resultat ud af de 4 kursusaftener under ledelse af Herdis Wind. Nisserne pryder nu Æ Sysselklubs præsentationsside.
Andre aktiviteter denne vinter er Callanatics hver mandag, bowlingdage og efter jul annonceres et kostkursus ved Hella Carstens. Se i Aktivitetskalenderen.
ForskPris2000MogBMini.jpg (9510 bytes)
02/11-2000
Ny forskønnelsespris skal uddeles
Når Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn holder generalforsamling den 22. februar 2001, skal der for 2. gang uddeles en forskønnelsespris. Udvalget, der skal udpege de nye vindere, er det samme som i fjor. Men denne gang indkalder foreningen forslag fra læsere af denne side.
Se her hvorledes det foregår.
AvisDreng.gif (4096 bytes) Det stod på denne side
Oktober 2000
September 2000
August 2000
Juli 2000
Juni 2000
Maj 2000
April 2000
Marts 2000
Februar 2000
Januar 2000
December 1999
November 1999
Oktober 1999
September 1999
August 1999
Juli 1999
Juni 1999
Maj 1999
April 1999
Marts 1999
Februar 1999
Januar 1999

Året 1998