Juni 2000

SteppingPokalvinderMini.jpg (6896 bytes)
29/06-2000
Sommerfesten startede i Oksenvad
Torsdag aften startede sommerfesten i Oksenvad med afvikling af senior cup kampene i fodbold. Der var hård konkurrence fra EM semifinalen mellem Holland og Italien, men trods det kæmpede de 4 hold om den lokale pokal. Og det blev Steppings anfører (billedet), som kunne modtage pokalen efter en sikker 5-1 sejr mod Simmersted.
På lørdag er der allerede tilmeldt 15 til traktorpulling. Se programmet.
Postkasse.gif (1311 bytes)
26/06-2000
Hans Skov på mail
Hans S. Jensen Skov på Tovskovvej 5 i Mølby har sendt en mail, og ønsker at blive optaget på den lokale liste over e-mail adresser. Det er hermed sket.
OebNaturLege3Mini.jpg (4895 bytes)
25/06-2000
Naturlegeplads i Ørsted
Ørsted Boldklub har længe haft planer om at etablere en naturlegeplads i den gamle skolehave. Og i den forløbne uge har arbejdsgruppen så rigtig været igang. Der er blevet ryddet op i den tilgroede have, og der er etableret et spændende legested for børnene. Første etape er ikke helt færdig, men den 9. september er der officiel indvielse. Ta' en tur i haven.
SktHansMarkvard2000Mini.jpg (3319 bytes)
24/06-2000
God tilslutning til Sankt Hans
Fredag aftens Sankt Hans fest havde god opbakning uanset blæst og truende skyer. I Ørsted var ca. 100 børn og voksne samlet for at sende heksen til Bloksbjerg. Ved Landsbyforeningens fest i Oksenvad overværede lidt over 70 båltalen, til trods for at mange lokale deltog i guldbryllupsfesten hos Christine og Hans Peter Work.
ForskPris2000MogBMini.jpg (9510 bytes)
23/06-2000
En fryd for landsbyen
Fredag aften i forbindelse med Sankt Hans festen i Oksenvad blev det afsløret, hvem der skulle modtage "Årets forskønnelsespris 2000". Det blev Marianna og Bjarne Kristensen, Overbyvej 1A i Lerte.
Se her hvorfor.
Gaestebog.JPG (5605 bytes)
22/06-2000
"Helena" ser også EM-fodbold
Helene Hoffmann har sendt en munter hilsen i gæstebogen fra Mexico City, hvor hun bla. fortæller at hun bliver moppet på kontoret på grund af Danmarks resultater ved EM. "Helena" - som hun kaldes på de kanter - har iøvrigt fået ny e-mail adresse - se under E-mail fraflyttere.
EigilHansen.jpg (8082 bytes)
21/06-2000
Med helt fremme
I den sidste kamp før sommerferien besejrede Oksenvad hjemme Nustrup med 5-1. Men resultatet snyder lidt, da Nustrup nemt kunne have scoret flere gange. Men det betyder, at Brændstrup, Rødding, Jels og Oksenvad ligger side om side i toppen. Den nyslåede sølvbrudgom Eigil Hansen (billedet) måtte krybe i målmandstrøjen, da der indløb flere afbud, og det klarede han flot.
Mere om kampen her.
Udgravning09Mini.jpg (2699 bytes)
20/06-2000
Håber på mammut fund
Jørgen Holm fra Haderslev museum håber på at kunne komme til at grave i den forhistoriske sø, som ligger blot et stenkast fra den nuværende udgravning. Hvis man er rigtig heldig, så støder man måske på resterne fra den kæmpestore mammut. Der er gjort fund i England fra samme tidsalder - og Danmark var dengang landfast med den nuværende ø.
Læs om ØB's aftentur.
BLADE.jpg (2448 bytes)
18/06-2000
På tur til udgravningen
Den arkæologiske udgravning mellem Mølby og Lerte vil blive vist frem tirsdag den 20. juni kl. 19:30. Fundene går 12-14.000 år tilbage i tiden og er de tidligste sikre beviser på menneskelig eksistens i Danmark. Det er ØB, som har fået en af de aktive arkæologer til at fortælle om de spændende fund. Kaffen skal selv medbringes til mødestedet på Lertevej.
SktHansHekseBaalMini.JPG (7588 bytes)
18/06-2000
Skt. Hans i Ørsted
Sankt Hans festen i Ørsted starter kl. 19:00, hvor grillen er tændt. Derefter spilles der rundbold, og kl. 21:00 tændes bålet. Kalle Lindahl holder båltalen, og der forventes flere hekse på bålet, da børnene selv skal medbringe egne hekse. De tre bedste præmieres.
HansHenrikChristensen.jpg (7804 bytes)
14/06-2000
Arbejdssejr over Ø. Lindet
Oksenvad var på hælene i første halvleg mod Øster Lindet. Gæsterne var foran 1-0, men kunne lige så godt have ført 2-0.
Et fremragende frisparksmål af Hans Henrik Christensen (billedet) bragte dog Oksenvad ind i kampen igen i anden halvleg. Og kampen endte da også med en fortjent arbejdssejr på 3-1.
markvard.jpg (7081 bytes)
13/06-2000
Eks-borgmester holder båltalen
Båltalen ved Sankt Hans festen i Oksenvad holdes i år af skoleinspektøren fra O. Jerstal skole Markvard Hovmøller. I det foregående byråd var han som bekendt borgmester i Vojens.
I forbindelse med festen vil årets forskønnelsespris blive overrakt til en lokal familie. Det sker forud for fakkeloptoget til bålpladsen.
NewZealand.gif (4484 bytes)
10/06-2000
Hilsen fra New Zealand
Susan Jensen fra Ørsted opholder sig for tiden i New Zealand, hvor hun studerer på universitetet. Susan har opholdt sig i landet siden februar.
I dag er der nyt fra de kanter - kig i gæstebogen og under E-mail fraflyttere.
Damehold1975Mini.jpg (5504 bytes)
09/06-2000
Damerne spiller jubilæumskamp
I år er det 25 år siden, at Oksenvads damehold var i finalen om det sønderjyske mesterskab. Det var dengang, der var meget gang i den lokale fodbold - bl.a. med 2 damehold. Nu trækker damerne i trøjen igen, for at være med i en opvisningskamp i forbindelse med sommerfesten i Oksenvad.
Webman.gif (4257 bytes)
08/06-2000
Månedens hjemmeside
Landsforeningen af Landsbysamfund i Danmark startede for nogle måneder siden en stafet, som havde til formål at kåre de bedste landsbysider i Danmark. Og stafetten er nu sendt videre fra Svindinge til Hammelev. Begrundelsen kan læses her.
Stafetten har kørt således: Hjortshøj (www.hjortshoj.dk) --> Oksenvad (www.oksenvad.dk) --> Svindinge (www.svindinge.dk) --> Hammelev (www.hammelev.dk).
MichaelThomsen.JPG (9610 bytes)
07/06-2000
Stor sejr i Sommersted
Det første lokalopgør mellem Sommersted og Oksenvad endte med en overraskende klar sejr til Oksenvad. Slutresultatet blev på hele 6-1 efter 3-1 ved pausen. Michael Thomsen (billedet) bragte Oksenvad på sejrskurs ved en scoring allerede efter 4 minutter.
Læs mere.
Postkasse.gif (1311 bytes)
04/06-2000
Otto Sørensen på e-mail
Otto Sørensen fra Ørsted kan nu også nås på e-mail. Adressen findes her.
Iøvrigt bor han sammen med familien på en gård, som tidligere har været vist på denne side.
AvisDreng.gif (4096 bytes) Det stod på denne side
Maj 2000.

April 2000.
Marts 2000.
Februar 2000.
Januar 2000.
December 1999.
November 1999.
Oktober 1999.
September 1999.
August 1999.
Juli 1999.
Juni 1999.
Maj 1999.
April 1999.
Marts 1999.
Februar 1999.
Januar 1999.


Året 1998.