April 2002
Månedens foto April 2002 (Karen-Marie W. Hansen):
Veterantog 1995 rullende fra syd
mod viadukten i Neder Lerte.
29/04-2002 |
God
start for fodbolddamer Oksenvad 7-mands damehold fik en rigtig god start på sæson 2002, da holdet mandag aften vandt 6-2 over Stepping. Det tog lidt tid at finde rytmen på den våde bane, men efter 2-2 ved pausen - begge mål scoret af Maiken Andersen - fik holdet overtaget. Og 2. halvleg blev vundet med hele 4-0. De øvrige målscorere var Begitte Haugaard, Sanne Tarp, Heida Lund og Annette Sørensen. Herre senior 7-mands serie 6 var i kamp torsdag og tabte 8-2 til Vedsted. |
27/04-2002 |
Feriegæster
på Skotvej Ejvind og Lillian Beukel har god plads på ejendommen i Ørsted, og derfor har de indrettet noget af huset til udlejning for feriegæster. Du kan se mere på denne internetadresse. |
25/04-2002 |
Ziethen
bliver ved 73-årige Rudolph G. Ziethen fra Oksenvad har malet hele sit liv. Indtil 1969 var det som almindelig håndværker, men derefter blev det fuldtids foran staffeli og lærred. Og trods en livstruende operation for et par måneder siden, er han nu igang igen med over 40 ugentlige elever i det stråtækte galleri. Læs mere her. |
24/04-2002 |
Heldig
sejr - fantastisk målmand Oksenvad vandt onsdag aften en heldig sejr over lokalrivalerne fra Sommersted. Udeholdet havde kampen igennem 5-6 friløbere mod Oksenvads mål, men Eigil Hansen (billedet) var en levende planke i målet, og derfor vandt Oksenvad 2-1. Målene blev scoret af Jørn Jakobsen og Åge Jørgensen (udlånt af Sommersted !). Læs mere. |
21/04-2002 |
Weekendens
sportsresultater Lilleput og juniorerne har været i kamp i weekenden, og de to trænere har sendt kampereferaterne. Ørsted Boldklub har været til landsstævne i volley i Tønder - hvordan det gik kan du læse om her. |
20/04-2002 |
Dejlig
forårsdag i skoven Oksenvad Præsteskovs Jagtforening har tradition for, at der skal ydes før der kan nydes. Og der var denne lørdag igen arbejdsdag i skoven med opsætning af bom og bord med bænke. Og så var der et relativt sjældent gensyn med fasaner på heden (på billedet en af fasanhønerne). Kom med på tur i skoven. |
19/04-2002 |
Klubaften
i fodboldafdelingen Mandag den 22/4 kl. 19:00 er der klubaften hos Intersport i Vojens, hvor alle medlemmer af Oksenvad IF har mulighed for købe tøj og udstyr med ca. 20% i rabat. Der vil ligeledes være mulighed for at købe klub- eller paradetræningssæt (sort) med Oksenvad trykt på. Og for et lille beløb er der mulighed for at få påtrykt sit eget navn, fortæller fodboldudvalget. Se også Peter Aagaards beretning fra Lilleputkampen i Chr.feld. |
17/04-2002 |
Sejr i
første kamp Så er turneringen atter igang ! Onsdag aften møde OB-holdet fra Oksenvad hjemme Ø. Lindet, og det blev til en 2-0 sejr. Det var også stillingen ved pausen, da Karl Hansen (billedet) og Torben Johansen afgjorde matchen til Oksenvads fordel. Læs mere her. |
16/04-2002 |
Arbejdsdag
i skoven Lørdag den 20. april skal der sættes pæle op til de nye vejskilte i Præsteskoven. Og der skal laves vejbom og sættes bord og bænke op. OPJ serverer mad og drikkevarer til de fremmødte, som mødes ved P-pladsen kl. 9:30. Forventet sluttidspunkt er kl. 14:00. |
13/04-2002 |
Loppemarked
skuffer Ørsted Boldklub og Ørsted Gl. Skole fik tjent ca. 1/10 af de nødvendige penge til renovering af toiletter, da der lørdag blev holdt loppemarked i gymnastiksalen. Og det var lidt skuffende. Men man har ikke opgivet, og flere idéer er på vej for at nå målet. Læs mere her. |
10/04-2002 |
God
start for holdsamarbejde Oksenvad og Jels har begge haft problemer med at skaffe spillere nok til et lilleput hold. Derfor er klubberne gået i samarbejde og turneringen er nu kommet godt igang. Se Peter Aagaards beretning. Alle hjemmekampe på Oksenvad stadion kan iøvrigt ses her. |
10/04-2002 |
Brev fra Jette Jette Larsen (Thomsen) og familie flytter tilbage til det sønderjyske - nærmere bestemt til Jels - efter at have boet i København i en længere årrække. Se hendes hilsen i gæstebogen. |
09/04-2002 |
Loppemarked
i Ørsted Lørdag den 13. april er der loppemarked i Ørsted fra kl. 10-16. Det er ØB og Ørsted Gl. Skole, der står bag arrrangementet, hvor overskuddet går til renovering af skolens toiletter i gården. Effekter kan afleveres på stedet (kontaktperson: Lise Jensen). Større ting kan afhentes (Lundby/7455 3074). |
09/04-2002 |
Fra
Tequila til Tuborg Helene Hoffmann er flyttet tilbage til Danmark efter et par år i Mexico. Som altid fortæller Helene farverigt om sit liv og sine planer. Kig bare med i gæstebogen. Billedet tv. er lidt uskarpt, men det er affotograferet fra en Oksenvad sommerfest video 1989. Her var hun "studievært" og kigger i sit manuskript. |
06/04-2002 |
Juniorer
lagde ud med sejr Oksenvad/Jels juniorholdet har været i kamp for første gang i denne sæson. Og holdet fik en god start, da det blev til 4-0 over Startup/Øsby. Brian Madsen efterlyser dog et par spillere mere, idet truppen pt. kun tæller 13 spillere. Se gæstebogen. |
02/04-2002 |
Landsmesterskaber
i Tønder ØB's volleyballhold skal til Landsmesterskaber i Tønder. Se Mia's indlæg i gæstebogen. |
02/04-2002 |
Seniorfodbold
i april Oksenvad har tilmeldt et herresenior 7-mands fodboldhold til JBU's turnering. Det bliver et hyggehold, som ikke skal træne. Kampene spilles på hverdagsaftener kl. 19:15, og turneringen starter i slutningen af april måned. Hvis du er interesseret i at spille, så kan Hans Ole Nissen kontaktes på telefon 2142 9234. Der er desuden tilmeldt et damesenior 7-mands hold. |
Det stod på denne side | ||||
År 2002 Marts Februar Januar |
År 2001 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
År 2000 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
År 1999 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
År 1998 Årskavalkade |