September 2002
MoelbyByport2002.jpg (23912 bytes)
Byporten i Mølby. Ny asfalt og striber, men uden bump.

Banehuset.gif (3233 bytes)
30/09-2002
Link til Banehuset
Tommy fra Banehuset i Sommersted har sendt en mail, hvor han spørger, om det er muligt at få et link til siden på Oksenvad.dk.
Og det er det selvfølgelig. På siden kan man bl.a. se vinterens arrangementskalender.
Siden findes nu også under "Links til andre".
Pattegris.jpg (5484 bytes)
29/09-2002
Afslutningsfest for seniorer
Fredag den 11. oktober kl. 19 slutter seniorerne sæsonen af med en fest i Oksenvad skole. Herre senior 1+2, dame- og oldboys holdet med ledsagere er inviteret. Man har fået sponsoreret en pattegris, som vil blive stegt, og til den serveres flødebagte kartofler, salat og flutes til en pris på 50 kr. Tilmelding kan ske til Michael 2044 2899 / 7450 4056, Hans Ole 2142 9234 og Maiken 2926 3177 senest 5. oktober.
GUESTBOOK.JPG (4393 bytes)
29/09-2002
Kom og sved med
Charlotte Holm er en af deltagerne i aerobic/gymnastik hver anden uge i gymnastiksalen i Oksenvad. Der er endnu ikke helt fyldt op, og hun opfordrer i gæstebogen flere til at være med.
JeppeKjeldsen2002.jpg (3757 bytes)
26/09-2002
Miniputter blev puljevinder
Oksenvad 2, Miniput C sikrede sig i den sidste kamp torsdag aften puljesejren. Modstanderen var Ø. Lindet, som blev sendt hjem med et 4-2 nederlag. Holdet har kun tabt en af de 14 spillede kampe, mens 11 er vundet og 2 endt uafgjort. Jeppe Kjeldsen er her ene om at repræsentere holdet. Men det er lykkedes at skaffe billeder fra kampen.
Slutstillingen kan ses
her.
BoergeJensen2001.jpg (3667 bytes)
25/09-2002
Målfest i sidste kamp
Sæsonens sidste kamp i Simmersted blev en ren målfest, da hjemmeholdet vandt med tenniscifrene 7-5. Man kan roligt sige, at der var åbent hus i begge forsvar. Men Simmersted var nok bedst denne aften, og holdet var da også foran hele tiden. Oksenvads målscorere var Torben Johansen 2, Lars Rafn 2 og Hans Henrik Christensen 1. Børge Jensen (billedet) kom ikke på scoringslisten. På fredag mødes alle old-boys hold til afslutningsfest i Stepping hallen. Læs mere.
FodboldBoern2002SepMini.jpg (3697 bytes)
21/09-2002
Afslutning i fodbold
Fodboldsæsonen går på hæld, og derfor var alle fodboldglade spillere sammen med deres forældrer inviteret til afslutning på sæsonen i Oksenvad. Det er gået rigtig fint i år, også med opbakning fra forældrene. Turneringen slutter snart, og det ene hold ligger lige nu til at vinde puljen.

Kig med.
OPJ_OpsatsKurtJensen2002.jpg (3043 bytes)
19/09-2002
God jagtsæson
Oksenvad Præsteskovs Jagtforening kunne berette om et godt jagtår, da foreningen afholdt årets velbesøgte generalforsamling.
Udbyttet blev 1 ræv, 1 sneppe og 6 rådyr + 1 råbuk nedlagt af Kurt Jensen på forsommerens jagt (billedet). Økonomien er således i orden til den kommende sæson. Læs mere.
RyonThomsen2002.jpg (4339 bytes)
18/09-2002
Storsejr i næstsidste kamp
Endelig kom der igen point til turneringsregnskabet, da Hjerndrup blev sendt hjem med en "sæk" på 9-0. Hjerndrup var kampen igennem presset helt i bund, og ved pausen var stillingen allerede 4-0. Ryon Thomsen (billedet) kom igen på scoringslisten med 2 mål, Børge Jensen og Gunnar Stehmann scorede hver 1 gang, mens Lars Rafn nettede hele 5 gange.
Læs mere.
Postkort.JPG (3656 bytes)
15/09-2002
Indlæg i gæstebogen
Amerikanerne har åbenbart fået øje på hjemmesiden, da der igen er hilsner fra surfere i US. Mia skriver om opstarten på volleyball i Sommersted hallen. Her var der første træningsaften 16 børn og 36 voksne til stede. Læs i gæstebogen.
kirke_l.JPG (2114 bytes)
12/09-2002
Nyt kirkeblad
Kirkebladet for de 3 efterårsmåneder kan nu læses på denne side. Heri kan du bl.a. læse om to sogneaftener i Sommersted og Oksenvad. Den 10. oktober kl. 19:30 kommer Bent Melchior til Sommersted Præstegård og holder et foredrag om "Israel, nu og i perspektiv". Den 13. november kl. 19:30 fortæller Martin Ritter om "Knivsbjerg og det tyske mindretal" på Oksenvad skole.
Kirkebladet findes her.
GertHeinrich.jpg (3614 bytes)
11/09-2002
Nederlag i Rødding
I første halvleg mod Rødding så det rigtig godt ud. Der var gode tilbud i begge ender, men resultatet blev ved 0-0. Efter pausen chockstartede Rødding med 2 scoringer inden for de to første minutter. Senere fik Ryon Thomsen reduceret til 1-2 på oplæg fra Gert Heinrich (billedet). Og Oksenvad havde en friløber, som ikke gav resultat. I slutningen af kampen kom Rødding til et par lette mål, så det endte med et klart nederlag på 5-1. Kig her.
BumpMoelby.jpg (2629 bytes)
10/09-2002
Bumpene kommer ikke tilbage
Jens Andresen fra Sønderjyllands Amt slog fast på aftenens borgermøde, at bumpene ikke kommer tilbage i Mølby. Til gengæld lovede han, at der i løbet af max. 3 uger vil blive lavet en hastighedsmåling. Og såfremt målingerne viser, at de to fartdisplay ikke har den ønskede effekt, vil der komme nye foranstaltninger. Læs mere.
OebGym12Mar2002Mini.jpg (4143 bytes)
10/09-2002
Gymnastik for børn og voksne
Torsdag den 12. september er det muligt at få kroppen rørt, når ØB starter gymnastiksæsonen. Damerne og de større piger starter denne dag. De øvrige 3 børnehold - fra 3-9 år - starter 14 dage senere. Stedet er Oksenvad Sogns Aktivitetscenter.
Se mere i aktivitetskalenderen.
HastighedsDisplay.jpg (2844 bytes)
09/09-2002
Alle er velkomne til borgermøde
I morgen, tirsdag 10/9 kl. 19:30 er der borgermøde i Oksenvad Aktivitetscenter. Jens Andresen fra Sønderjyllands Amt skal drøfte "Mulige trafikale løsninger i Mølby" med borgerne (se ovenstående nye billede).
Har man ikke tilmeldt sig på forhånd, er man alligevel hjertelig velkommen, fortæller Landsbyforeningen.
PicnicKurv.gif (6922 bytes)
09/09-2002
Høstfest i Oksenvad
Fredag den 20. september kl. 19:00 er det Oksenvads tur til at fejre at høsten er i hus. Det foregår i OSA, og man skal selv medbringe maden, mens drikkevarer skal købes i baren. Entré for voksne er 25 kr., og musikken leveres igen i år af Jannik fra Sommersted. Tilmelding: Se aktivitetskalenderen. (Mandagsklubbens aktiviteter er også tilføjet i kalenderen).
OebFest2002FestCitronLine.jpg (4170 bytes)
08/09-2002
Flot overskud i Ørsted
Ørsted Boldklub scorede knap 13.000 kr. i overskud på den netop overståede sensommerfest. Det er væsentlig mere end sidste år.
Lørdag var der pænt besøg til morgenkaffen. 30 børn og 15 voksne deltog i ringridning på henholdsvis cykel og havetraktor. Og i aftenens høstfest deltog der lidt over 150 personer. På billedet forsøger Line at få en mønt til at blive liggende på en flydende citron. Se billeder fra lørdagen.
Gaestebog.JPG (5605 bytes)
08/09-2002
Hilsen fra Børge
Børge Rasmussen - en flittig læser af hjemmesiden - har set billederne fra fredagens arrangement i ØB, og han glæder sig over, hvad han ser, men kritiserer samtidig den lokale avis JV for ikke at omtale fredagens arrangement.
Kig med i gæstebogen.
MossiMini.jpg (3839 bytes)
07/09-2002
Nye mestre i lerdueskydning
Oksenvad Præsteskovs Jagtforening afsluttede lørdag formiddag optakten til den nye jagtsæson med det traditionelle klubmesterskab i lerdueskydning. Og der kom et par nye ansigter øverst på podiet. Se mere her.
Skydningen er også åben for lokale gæster, og på billedet gør "Mossi" fra Sommersted sig klar på standpladsen.
OebFest2002StjerneVinderMini.jpg (4123 bytes)
06/09-2002
7 stjerneglimt i Ørsted
ØB præsenterede fredag aften et fint show med 7 forskellige børneindslag på scenen. Efter afstemning blandt de 125 fremmødte løb "Sweet Love" (billedet) af med sejren for deres Kickflipper. Bagefter var der Linedance i teltet, og tidligere på dagen vandt Chr.feld volleyturneringen. Se stjernebillederne.
Postbrev.gif (3367 bytes)
06/09-2002
Flere mail adresser
Lillian og Ejvind Beukel på Skotvej 2 i Ørsted er også på Internettet. Deres adresse er hermed tilføjet den lokale oversigt.
De seneste dage har gæstebogen igen haft besøg fra udlandet, nærmere bestemt USA og Colombia.
OebFest2002BankoMini.jpg (3984 bytes)
05/09-2002
Mange til banko i teltet
Første aften til sensommerfesten i Ørsted forløb over al forventning. Ca. 100 mand havde en fornøjelig aften med en tidligere karl fra Ørsted som opråber, nemlig Uffe Monrad, der løste opgaven på festlig vis.
Omsætningen var også meget tilfredsstillende, så de første rare penge er sikret.
HansHenrikChristensen2001.jpg (3099 bytes)
04/09-2002
Nederlag i Jels
Onsdagskampen var mod topholdet Jels, der i år stiller med et stærkt foryngret hold. Og hjemmeholdet Jels vandt da også fortjent med cifrene 5-2. Men sejren var lidt i overkanten, da Oksenvad især i første halvleg spillede lige op. Kampen var intens, og det kneb lidt for dommeren at styre kampen, der bød på lidt hårdt spil og et par gule kort. Hans Henrik Christensen (billedet) var med igen, men han slap for et gult kort trods heftig kritik af dommeren. Læs mere.
FodboldMiniputPigerSep2002Mini.jpg (4643 bytes)
03/09-2002
Nye trøjer til miniputterne
Selskær Tømrerforretning ved Peter Juhl har sponsoreret ny trøjer til miniputholdene i Oksenvad. Der er stor aktivitet i fodboldafdelingen, som har 80-85 medlemmer i ungdomsafdelingen. I ungdoms- og seniorrækkerne er der i alt 10 turneringshold.
Kig med.
Postkasse.gif (1311 bytes)
01/09-2002
Nye lokale og udenlandske adresser
Peter og Charlotte Horsbøll Møller fra Tovskovvej 1 i Mølby har tilmeldt sig den lokale email oversigt. Tove og Steffen Brygger Lund, som i en årrække har boet i Prag, er nu flyttet videre til Budapest i Ungarn. Dermed har de også fået ændret email adressen under fraflyttere.
Det stod på denne side
År 2002
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 2001
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 1998
Årskavalkade