September 2004

Indvielse af Nørreå projektet og Mølledammens
reetablering medio september 2004.


28/09-2004
Fredsvalg i Oksenvad
Ved fristens udløb i aften kl. 19:00 var der kun indkommet en liste, oplyser Jørn Jakobsen. Og følgende er derfor valgt til Oksenvad Menighedsråd: Didde Work, Tine Oehlenschlæger, Karl Hansen, Lillian Damm, Kjeld Risgård Holm og Ulla Axel.

22/09-2004
Ufortjent nederlag i sidste kamp
Årets sidste kamp endte med en Jels sejr på 4-3, som også var stillingen ved pausen. Føringen var helt fortjent, da de hurtige Jels folk voldte forsvaret store problemer. Oksenvad kom godt fra start på en scoring af Torben Johansen, og Lars Rafn og Ryon Thomsen holdt OIF inde i kampen med deres scoringer. Efter pausen havde Oksenvad fem kæmpe muligheder for at udligne, men bolden ville ikke i mål. Se slutstilling.
Efter kampen blev spillerne beværtet på Mølby Kro, og Gert Hinrichs blev valgt som holdleder i 2005.

16/09-2004
Godt år for OPJ
Hovedparten af medlemmerne i Oksenvad Præsteskovs Jagtforening var mødt til generalforsamling på Mølby Kro. Og de 18 deltagere fik en beretning, der fortalte om en af de bedste jagtsæsoner i foreningens historie med 14 stk. nedlagt vildt. Kurt Jensen blev indvalgt i bestyrelsen, Jan Tonnesen blev årets medlem, og bestyrelsens skulderklap gik til Børge Nielsen (billedet).

14/09-2004
100 til indvielse af åprojekt
Indvielse af vådområdet ved Mølby trak mange mennesker, både lodsejere og beboere fra området. Ca. 100 personer deltog, da formanden for amtets Udvalg for Teknik og Miljø, Jens Andresen, foretog den officielle indvielse af projektet. Heldigvis holdt bygerne en pause, mens arrangementet blev afviklet. Se billeder her.

13/09-2004
Stor tilfredshed i ØB
Ørsted Boldklub er ovenud tilfreds med årets høst- og sensommerfest, der sluttede i forrige weekend. Resultatet blev et overskud på ca. 13.000 kroner iflg. kasserer Joan Silberbauer. På billedet t.v. er det vinderen af havetraktor ringridningen, Laura Marie Hansen fra Over Lerte. Se flere billeder.

13/09-2004
Nyt kirkeblad
Så er der dukket et nyt kirkeblad op i mailboksen. Der har været orienteringsmøde den 8. september i Oksenvad, og 4 medlemmer af menighedsrådet, Kit Nissen, Kaj Wind, Jørn Jakobsen og Herdis Wind genopstiller ikke. I stedet opstilles Lillian Damm, Ulla Axel, Karl Hansen og Kjeld Holm. Den 28/9 bliver det afgjort, om der bliver fredsvalg i sognet.
Klik her for at se kirkebladet.

11/09-2004
Gamle og nye mestrer
Oksenvad Præsteskovs Jagtforening afviklede lørdag formiddag sin årlige mesterskabsskydning. Og for tredje år i træk vandt Vagn Jensen A-rækken og dermed pokalen til ejendom. På billedet er det Jan Tonnesen, der er på standpladsen. Og han vandt såmænd to konkurrencer. Læs mere.

10/09-2004
Tilføjelse til kalender
ØB har generalforsamling mandag den 29. september i Ørsted Gl. Skole. Arrangementet var ikke meddelt ved udsendelse af aktivitetskalenderen. Men nu er den med her på siden.
Skulle der være andre arrangementer, der ikke er nået frem, så send venligst en mail.

08/09-2004
Indvielse af vådområde på tirsdag
Sønderjyllands Amt inviterer tirsdag den 14. september til indvielse af vådområdet ved Nørreåen. Lodsejerne og andre involverede har fået en særlig invitation. Men alle øvrige interesserede er velkomne kl. 18:30 ved Mølledammen, hvor der afholdes "Ud i naturen" og det færdige projekt præsenteres på en vandretur. Husk fornuftigt fodtøj.
I slutningen af oktober laves resten færdig vedr. vandrestier og beplantning. Mere herom senere.

08/09-2004
Smal sejr over Ø. Lindet
Det er efterhånden en del år siden, at Oksenvad har tabt til naboerne fra Ø. Lindet. Og det blev da heller ikke tilfældet i aften. I første halvleg havde OIF 75% af spillet, men målene udeblev. Efter pausen havde ØB faktisk flere gode chancer. Men hjemmeholdet kom på 1-0 efter et selvmål. I slutminutterne pressede ØB alle mand frem med håbet om udligning, men på en contra udnyttede Kjeld Holm (endelig) chancen, da han scorede i et tomt mål til 2-0. På backpladsen leverede Gert Hinrichs (billede) igen en stabil indsats.

04/09-2004
Rygte manes i jorden
Der har tilsyneladende været igangsat et rygte om "Solwang Maskinstation" skulle være i betalingsstandsning. I dag manes dette rygte kraftigt i jorden.
Se i gæstebogen.

01/09-2004
Ærgerligt nederlag
I en målrig kamp måtte Oksenvad rejse hjem fra Simmersted med et 5-4 nederlag. Kampen startede ellers godt, og Oksenvad kom på 2-0 på mål af Kjeld Holm (billedet). Men Simmersteds lynhurtige angribere løb kontra 3 gange og det betød en pauseføring på 3-2. 30 sekunder inde i 2. halvleg udlignede Michael Thomsen på hovedstød efter et mønsterangreb. Men Simmersted udnyttede halvlegens få contra chancer optimalt, mens OIF kun fik scoret en enkelt gang på de mange tilbud. Igen var det Kjeld Holm, der f
ik bolden i mål.

Det stod på denne side

2004
August

Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2003
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2002
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2001
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar

1998
Årskavalkade