November 2004


Lokalhistorie: Konfirmander i Oksenvad 1958


28/11-2004
Konfirmander 1958
Mogens Lorentzen fra Norge har sendt et billede af konfirmanderne i Oksenvad anno 1958. Og der var hele 18 personer dengang. Mogens skriver desuden: - Jeg er jevnlig inne på hjemmesiden og har stor glede av å følge med på i livet i Oksenvad. Jeg har inverstert i ny pc og Windows XP med alle de muligheter dette innebærer. Alt det nye må prøves av. Jeg har derfor skannet et bilde fra da vi "Gekk te præst i Ausenvei".

25/11-2004
Stavgang flyttet til lørdag
Vintermørket er begyndt at sænke sig, og derfor er stavgang flyttet fra mandag aften til lørdag formiddag. Mødestedet er Oksenvad Aktivitetscenter kl. 10:00.

23/11-2004
Bestilling af poser til juletræsfest
Torsdag den 16. december kl. 19:00 er der juletræsfest i Oksenvad. Godteposer skal bestilles senest tirsdag den 14. december hos Randi Krab (7450 4125) eller børnehaven Troldemarken i Oksenvad (7450 4361).
Se hele invitationen.
(Kræver Acrobat Reader)

21/11-2004
Johannes fortæller om Mamrelund
I 2002 blev der ved sommerfesten i Oksenvad vist en video med Johannes "Bajer" Hansen (nu Johannes Fabrin). Johannes spillede som 17-årig harmonika på smugkroen Mamrelund i midt 60'erne. Du kan nu se videoen her på hjemmesiden, hvor pølsemanden fra "Drej ind" i Jels er taget tilbage til Oksenvad Mark, for at fortælle historien.

21/11-2004
Nye og ændrede mail adresser
Laurits Holm (Kalhauge) har tilmeldt sig fraflytterlisten, da han i dag bor i Grønnebæk ved Jels.
Tine og Carsten Oehlenschlæger
samt Helle og Jørgen Rosenberg har skiftet mail-adresse.
Se de lokale mail adresser.

21/11-2004
Tyskland 3 nu kun digital
Den regionale tv-kanal N3 Flensborg sendes nu ikke længere analogt. Derfor skal medlemmerne af Mølby Antenneforening i stedet stille ind på S-17 for at modtage Tyskland 3.
Hele kanalmønsteret - se her.

15/11-2004
Fortællinger om det gamle Mølby
Theo Hellesøe's far var maler i Mølby, og den yngste søn gik i hans fodspor. For en aften var sønnen vendt hjem til fødesognet, for at fortælle om livet i Mølby i gamle dage. Og der var lagret meget i hukommelsen, lige fra opdræt af belgiske hingste på Tovskovlund til skoletiden i Oksenvad.
Læs og se mere.

13/11-2004
Adventskoncert med dygtig trompetist
Torsdag den 2. december kl. 19:00 er der igen adventskoncert i Oksenvad kirke. Børn fra sognet går Lucia, og der er efterfølgende kaffe i kirken. Alle er velkomne, for
tæller Tine Oehlenschlæger, den nyvalgte formand for menighedsrådet. I år er det lykkedes at engagere den erfarne og dygtige trompetist Henrik Rønnow, der også medbringer egen organist. Henrik Rønnow har spillet i mere end 100 kirker og har udgivet to musik Cd'er.

09/11-2004
Vinter hockey i Oksenvad
Lørdag den 13. november starter vinter hockey for børn og unge i 4.-7. klasse. Det foregår i gymnastiksalen i Oksenvad i tidsrummet kl. 10:00 til 11:30.
Og det bliver med Jens Jørgen Kjeldsen som leder.

01/11-2004
Badminton timer i hallen
Ørsted Boldklub har ledig plads i Sommersted hallen om onsdagen. Derfor tilbydes en badmintonbane kl. 20-21 og 21-22 i den ene ende af hallen, mens der spilles volleyball i resten af hallen. Sæsonprisen er 400 kr. pr. bane pr. time.
Henvendelse til Gitte Paaske.

Det stod på denne side

2004
Oktober

September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2003
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2002
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2001
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar

1998
Årskavalkade