April 2007
Foråret er over os og mælkebøtten formerer sig.
20/04-2007 |
Fodbold tidspunkter Oksenvad IF tilbyder i år fodbold for disse hold (træningstider): Poder/sandkasse (01/03) - tors. kl.16.45-17.30, Micro (99/00) - tors. kl.17.30-18.30, Miniputter (97/98) - tirs. kl.16.30-17.30 (2 hold), Lilleputter (95/96) - tirs. kl.17.00-18.30, Drenge (93/94) - tirs. kl.17.00-18.30 (kontaktperson børn: Alice Timmerman). Damer - ons. kl. 18:30 (kontaktperson: Hans Ole Nissen), Oldboys ons. kl. 19:00 - kun kampe (kontaktperson: Kjeld Holm). |
15/04-2007 |
Sommermusik på
Ellegaard Igen i år vil der gennem sommeren lyde lystige toner på Café Ellegaard i Stursbøl. 13 onsdage i træk vil forskellige danske og udenlandske kunstnere underholde med folkemusik. Billetsalget starter søndag den 29. april. Hele programmet kan ses her på siden i aktivitetskalenderen eller på www.cafeellegaard.dk |
14/04-2007 |
Rullende frugt og
grønttorv Lillelyst gårdbutik og frilandsgartneri har investeret 600.000 kroner i en ny kølebil med trailer. Den skal anvendes til salg på markedspladser i Danmark og til direkte salg til villakunder efter bedste Hjem-is koncept. Ja, faktisk bliver bilen forsynet med en udendørs ringeklokke. Læs mere. |
12/04-2007 |
Flotte fotos fra Nørreå
engen Steen D. Jørgensen fra Sommersted er gennem sit firma kommet i besiddelse af nogle utrolig flotte luftfotos over Mølby, Nørreåen og Sommersted. I den højeste opløsning kan du se de enkelte huse i byerne. De største billeder kan tage lidt tid at hente, hvis du ikke har en god bredbåndsforbindelse. |
10/04-2007 |
Fire Fede Feriedage Fra mandag den 2. juli til torsdag den 5. juli er der igen Fire Fede Feriedage i Oksenvad. Sidste år var der udsolgt til arrangementet, så det gælder om at være hurtig med tilmeldingen i år for børn i alderen indskoling til 7. klasse. Se de mange spændende aktiviteter og brug denne tilmelding. |
01/04-2007 |
Stor dansk virksomhed
til Mølby En stor dansk high-tech virksomhed har forelsket sig i en grund på den vestlige side af Nørreå engen. Og i al hemmelighed har der været ført forhandlinger med Haderslev kommune. Byggeriet går i gang straks efter påske, og virksomheden skal ansætte ca. 1.000 nye medarbejdere. Om præcist et år er der planlagt en festlig indvielse af domicilen for det endnu ikke offentliggjorte firma. (skrevet 1. april) |
01/04-2007 |
Aktivitetskalenderen Alle foreninger bedes huske at indmelde aktiviteter til kalenderen direkte her på siden senest den 15. april. Aktivitetskalenderen udsendes til alle husstande i området den 2. maj og den gælder i 4 måneder fra maj til og med august. Se den her. |
Det stod på denne side |
|||||
2007 Marts Februar Januar |
2006 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
2005 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
2004 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
2003 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
2002 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
2001 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
2000 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
1999 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar |
1998 Årskavalkade |